Artist statement 2023
Jeg har en særlig interesse for kroppen og de fortællinger, der knytter sig hertil, samt en oplevelse af en forbindelse til noget større end mig selv, der bliver vakt igennem materialer og grebet syning.
Min faglighed er at arbejde skulpturelt med syning. Jeg udforsker tørring af og syning i tarmskind, samt det stive materiale gedepergament, som man kan formgive, når det er vådt. Og jeg bruger personlige tekstiler. Materialets kraft optager mig, og de minder, der kan være lagret i et særligt stykke tekstil. Min formgivning er abstrakt, hvor materialevalg og håndværk har en bærende rolle i udtrykket. Jeg er optaget af at vise den stærke forbindelse der er imellem os, og hvordan vi udveksler igennem vores overflade. Et tema om grænser, hinder og membraner.
Mit arbejde nu tager afsæt i de seneste års udvikling af kunstprojektet Åndehuller. Det handlede om en følelse af at kunne trække vejret helt frit, om magiske overgange og forbindelser imellem det materielle og det spirituelle. Jeg gik i gang med projektet for at undersøge både min forbindelse til min far og til Grønland. Jeg var optaget af dét at være en del af en familie, og hvilken indflydelse ens omgivelser har på udviklingen af ens identitet. Jeg er lavet i Grønland og tilbragte mine første 4 år der. Jeg føler mig forbundet til Grønland, men jeg er samtidig dansker i en post-kolonial tid.
Dét at lave research i Grønland var på mange måder en øjenåbner. Jeg mærkede usynlige grænser. Et eller andet imellem os. Jeg var optaget af tegn på identitet i de syede håndværk: på dragten og kroppen. Lige præcis det område, hvor der er virkelig mange følelser på spil: nationaldragt og inuittatoveringer. Nogle af dem jeg talte med fandt det grænseoverskridende, at jeg var interesseret i det, da jeg ikke er inuit. Der er en stor bevægelse i gang i Grønland med at finde tilbage til gammel kraft, blandt andet igennem inuittatoveringer. Jeg tror, at det er første gang, at jeg har oplevet den form for mistro, baseret på min etnicitet, og det er i sig selv en øjenåbner. At jeg har det privilegie ikke at være besværet af det til hverdag. Og et virkelighedscheck i forhold til hvilken indflydelse den danske kolonisering af Grønland fortsat har på vores indbyrdes relation.
Det skriver sig ind i de strømninger, der er lige nu i verden hvor grænsesætning og healing er i fokus. #Metoo, Black lives matter, Undskyldninger fra Staten til ’Eksperimentbørnene’ i Grønland. Spørgsmål om køn, kultur, seksualitet og hvordan vi agerer overfor hinanden er oppe og vende. Samtidig er der stærke træk imod endnu mere konservatisme og overskridelse af grænser. USA’s tilbagetrækning af kvinders konstitutionelt sikrede ret til abort, Putins krig imod Ukraine.
I min værkudvikling, i tværfaglige samarbejder og som formidler bruger jeg syning og skulptur til at byde ind i denne debat og bevægelse. Jeg oplever, at man igennem det materielle og rituelle har adgang til healing og udveksling, der krydser de der opsatte grænser.
Læs min artikel om Kunstprojektet Åndehuller og research i Grønland HER.
Foto: Thomas Michael Ahern