Træk vejret helt ned i fødderne
Træk vejret helt ned i fødderne, 2017 / Størrelse: 160 x 130 cm. / Materialer: stof, frynser, pladevat, tråd, træ, skumgummi.
Bakteriestjernehimmel, 2017 / Størrelse: 2-6 cm. diameter / Materialer: Stof, tråd, pladevat, magnet.
Udstillet på FOMO v. DKoD, Gellerrup, 2017 sammen med Effektiv Spild af Tid. Fotos: Thomas Dahl Jepsen og Julie Bach.
Anmeldelse i Design Etc:
”Tekstilt totalteater
Hvor rammen om det gule Århus-ler er helt hvidmalet fra gulv til loft synes Effektiv Spild af Tid – kurateret af Julie Bach – at udnytte sin lejligheds nussethed – selv lugten i denne lejlighed er lidt stærkere og lakken på parketgulvet er pletvis hvid og ru af slid. Der er noget fokuserende og også nænsomt ved at iklæde en forladt lejlighed en hvid galleri-dragt. Omvendt kan de ubekvemme anonyme spor efter tidligere beboeres kabelføring, gangruter, skæve skabsdøre og lugte – ikke af hjem, men af forladt lejlighed – også skærpe sanserne. Kurator Julie Bach sætter klassiske kvindelige sysler ind en moderne og eksperimenterende kontekst og lykkedes med at få rum og tekstiler til at spille sammen, så det kryber helt ind under huden. I den forladte stue har musegrå tekstile gevækster besat væggene, og man bliver pludselig sært usikker på, om man er det eneste levende i rummet, sådan som den mandshøje tekstile tragt af rullede skumplader med blege nylonhaler og hvide frynser stirrer hypnotiserende.”
Læs hele anmeldelsen HER
Læs en anmeldelse mere HER
Om FOMO:
Boligen er et naturligt omdrejningspunkt for kunsthåndværk og design. Derfor foregik FOMO Gellerup i 8 tomme lejligheder i en blok på Gudrunsvej i Gellerup, Aarhus V. Til hver bolig var der knyttet en kunsthåndværker eller designer som kurator, og temaet i den enkelte bolig var fastlagt af kurator. Boligprojekterne spændte fra et stel lavet af ler fra Brabrand, tekstile værker fra gruppen Effektiv Spild Af Tid og samarbejdsprojekter med koppen som tema lavet af 32 keramikere fra hele verden. Samlet involverede udstillingerne over 100 professionelle udstillere. Titlen på udstillingsprojektet, FOMO (Fear Of Missing Out), spillede på den tilbagevendende fornemmelse, de fleste har, af hele tiden at gå glip af noget. En fornemmelse der vokser, med den vedvarende strøm af nyheder fra de sociale medier om, hvad de andre går og laver. Vi legede med begrebet og udstillingen varede derfor kun kort tid.