KÆRLIGHED PÅ VEDØVEJ 3
Tekstil installation: Kærlighed på Vedøvej 3. Fotos: Julie Bach.
Udstillet: Mellemrummet, Godsbanen, Aarhus, 2019
Udstillingstekst:
Et ophæng af fotos, viser en mængde af delikate nudefarvede objekter i et hjemligt miljø. I dette hverdagsscenarie, hjemme hos de nygifte Niels Henning og Rasmus bliver de små sarte ’tyl-æg’ en del af en fortælling om kærlighed. Hjemmet emmer af ’tro, håb og kærlighed’, der giver et indtryk af ny begyndelse.
Som lyset rammer objekterne ændrer de karakter og skaber forskellige udtryk og et spænd i intensitet fra det helt luftige transparente til det tunge og kødelige. Ånd og hud. Hvad er det egentlig der sker, når to mennesker forelsker sig, drages mod hinanden?
Jeg arbejder med rumlighed, taktilitet og kropslighed med tekstil som mit primære medie. I dette projekt undersøger jeg den transparente forms mulighed for forvandling.
Værket ’Kærlighed på Vedøvej 3’ består af tekstile objekter dokumenteret i en serie af fotos.